Fritidsordningen KB Multiidræt

Fritidsordningen KB Multiidræt

KB’s Multi Idræt er en puljeinstitution for aktive børn der har lyst til at udfolde sig fysisk igennem leg, bevægelse og idræt. Derfor er det vigtigt at man har ja hatten på, da vi hver uge arbejder ud fra en aktivitetsplan, med forskellige fysiske aktiviteter. Nogle aktiviteter er obligatoriske for børnene og andre er frivillige. Derudover tilbyder vi et fantastisk kreaværksted to gange om ugen, og vi har selvfølgelig også plads og rum til diverse brætspil, bordfodbold og fri leg. Vi har også adgang til en helårs udendørs pool, som vi selvfølgelig benytter os flittigt af over sommeren, og til dem med is i maven, henover vinteren.

Institutionen modtager børn fra 1.klasse til og med 5. klasse.

Normeret til 60 børn

Normeret til 60 børn

KB’s Multi Idræt er normeret til 60 børn. Personalet består af et engageret team på 2 pædagoger og 1 pædagogmedhjælper.

Vi har lokaler på KB’s anlæg, hvor vi benytter klubbens mange gode faciliteter. Dvs udover vores egne lokaler, bruger vi ude– og indendørs tennisbaner, udendørs swimmingpool, fodboldbaner, egen multisal, samt sportskælder under KB hallen til de fysiske udfoldelser.

Vi har alle de relevante idrætsredskaber og rekvisitter, dvs børnene skal kun medbringe træningstøj, højt humør og indendørs sko.

Sitemap